Klimapark i Vejle

Klimapark i Vejle

Klimasikring ved vand på terræn midt i Vejles østby

Et sammenspil mellem bygherrer, entreprenør og arkitekt har givet en fleksibel proces med plads til løbende justeringer til gavn for slutbrugerne.

Har man været i Vejle, ved man, at byen er omkredset af bakker. Når forårets og sommerens kraftige regnskyl sætter ind, betyder det, at alt vandet fra højdedragene, Vejle Nørremark, naturligt samles nede i midtbyen, i Vejles østbykvarter. Det gav anledning til oversvømmede kældere, vand på veje og belægninger – og når det var rigtig galt; vand på togskinnerne på den lokale jernbanestrækning. Af sikkerhedsmæssige årsager måtte toget tage farten af og beboerne i boligfællesskabet Østerbo, der ligger helt nede ved havnen, kunne ikke have ejendele i kælderen opmagasineret under 1,5 m’s højde.

En klimasikring af området var nødvendig, så regnvandet på en kontrolleret måde kunne blive ledt ud i Vejle Fjord i stedet for at oversvømme veje og kældre. I 2012 indledte Vejle Spildevand og Vejle Kommune et samarbejde om håndtering af regnmasserne i Østbyen. Et større projekt med fokus på seks områder i Vejle. Der fokuseres i denne casebeskrivelse på to af projektets seks delprojekter i Vejle Østby: Klimaparken, der ligger helt ned til fjorden og den velkendte Bølge, man kan spotte, hvis man kører over Vejle Fjordbroen samt gårdrummene ved boligblokkene langs Valløesgade.

 

Klimapark i Vejle. Foto: Oranje Beton

Med den nye klimatilpasning opmagasineres regnvandet i byens grønne arealer, der til daglig ligner en smuk bypark og et gårdrum til ophold og leg. Klimaparken bliver ved kraftige regnskyl omdannet til bassiner, der kan opmagasinere regnvandet, så det ikke længere er en plage for vejlenserne – men integreret i det nye rekreative udeareal. Projektet er dog ikke bare historien om en klimaløsning midt i by og beboelse – men også om en styregruppe med bygherrer, entreprenør og arkitekt, der har udnyttet hinandens ekspertise til fulde.

Projektets start og delprojekter

Projektet kom i 2018 i tidligt udbud, hvilket betød, at entreprenør Nørgaard Anlæg fra Ribe, der vandt delprojektet Klimaparken, var med helt fra start sammen med projektets arkitekter fra LABLAND og de to bygherrer: Vejle Spildevand og Vejle Kommune.

Om Klimaparken

Klimaparken er en grøn kile på ca. 750 meter med en åben vandkorridor eller kanal. Parken ligger helt ned til Vejle Lystbådehavn, og det er således her, at regnvandets vej ender.

Oversigt over Klimaparken. Design: LABLAND

Tidligere var området sumpet, men er nu blevet genskabt som en rekreativ park, der især er til gavn for beboerne i boligselskabet Østerbo, som ligger lige op ad parken. Ved kraftige regnskyl løber vandet i parken vha. de 750 meter kanalelementer, der er lavet i beton, gennem to bassiner på vejen, inden det ender ved en pumpestation og til sidst i fjorden. Det er Oranje Beton, som har produceret kanalelementerne, der leder vandet gennem parken, samt betonelementer til de to bassiner i parken. Oranje har således været underleverandør til Nørgaard Anlæg.

Klimaparken før og efter klimatilpasning. Design: LABLAND

Ifølge arkitekt Aron Thorsén minder Klimaparken i Vejle om andre klimatilpasningsprojekter, ved at der først også fremmest skal flyttes noget terræn, så der gøres plads til vandet. Men i forhold til andre projekter hos LABLAND, fortæller Aron Thorsén, at det specielle her var kanalelementerne, som tegnestuen har arbejdet med som et synligt element i parken. Man kan som bruger af parken følge vandets vej, når man går på parkens sti, som er anlagt ikke langt derfra.

”Terrænet er udformet med et blødt fald ned til kanalerne – på den måde kan man se kanalerne fra stien. Den visuelle forbindelse skaber en iscenesættelse af vandet, hvor kanalerne bliver det tekniske element, der håndterer vandet og samtidigt skaber en forståelse for vandets vej igennem Klimaparken og videre ud i fjorden”,

fortæller LABLAND-arkitekt Aron Thorsén.

Kanalelementer i beton, der løber gennem hele parken. 

Andet og sidste bassin i parken inden vandet ender ved en pumpestation og til sidst i fjorden.

Sparring mellem projektets parter

Spørger man i stedet projektets entreprenør, er det især processen, som for ham gør projektet til noget særpræget.

Entreprenør og indehaver af Nørgaard Anlæg, Michael Nørgaard, fortæller om processen med udvikling af Klimaparken:

”Projektet har været specielt, fordi der ikke er ret mange projekter, hvor vi (som entreprenør, red.) er med i projektfasen. Arkitekten har været dygtig til at tegne noget, der ser godt ud, men økonomien skal også være til det.

Processen har derfor fungeret således at LABLAND har tegnet stregerne, hvorefter vi har kigget på det i forhold til monteringen og rettet lidt til, så monteringen kunne muliggøres eller optimeres. Herefter har vi sendt tegningerne til Oranje Beton, som er kommet med deres anbefalinger og justeringer for at undgå at et element måske brækker eller kanten bliver slået af. Processen har derfor været et konstruktivt samspil imellem alle involverede parter, som alle parter har haft stor glæde af,”

fortæller entreprenør Michael Nørgaard.

Michael fortsætter og fortæller om samarbejdet med Oranje Beton, som har været underleverandøren og produceret kanalelementerne:

”Oranje har bidraget med mange løsninger. Det er jo dem, der har ekspertisen. Vi har tegnet, hvordan vi har tænkt os det i forhold til monteringen, og så har vi sendt det op til Jørgen (salgschef hos Oranje Beton, red.), der har sagt, at det godt kan lade sig gøre, hvis vi lige flytter dén udsparing eller dét hul. Oranje har været meget løsningsorienterede.”

Når man spørger Michael Nørgaard om processen også har været optimal for slutresultatet, er han ikke i tvivl:

”Jeg tror alle parter har været tilfreds med resultatet og den måde, vi er nået frem til det på.”

Betonelementer omkranser de to bassiner. 

Projektets arkitekt Aron Thorsén mener også, at det har været gavnligt for projektet, at partnere har kunne udnytte hinanden.

”Vi fik Nørgaard Anlæg med tidligt i processen, så vi kunne have en løbende sparring og bringe deres ekspertise i spil, hvilket fungerede rigtig godt. Det er en god måde at effektivisere projektudviklingen på og samtidigt sikre bygbarhed allerede i projektets tidlige faser. Vores sparring med Oranje Beton fungerede ligeledes godt og har i sidste ende sikret et resultat, som alle parter kan være stolte af.”

Aron Thorsén fortsætter:

”Vi går meget op i, hvordan vi kan gøre overdragelsen til producenterne mere strømlinet og derved opnå et bedre resultat. Samtidig kan vi også lave en kvalitetssikring i dialog med producenten, når de byder ind med sin specialistviden.”

I dag er der takket været kanalelementerne, som leder vandet gennem de to bassiner og efterfølgende ud i fjorden, styr på vandet. Desuden har beboerne i Østerbo fået knastøre kældre for første gang i over 40 år.

Klimaparkens sti.

Betonelementer ved Klimaparkens bassin.

Klimaparken som den ser ud i dag. Tidligere var området sumpet, men er nu blevet genskabt som en rekreativ park. Ved kraftige regnskyl løber vandet i parken vha. kanalelementer gennem to bassiner, hvor det ved kraftige regnskyl kan opmagasineres, inden det ender ved en pumpestation og til sidst i fjorden. Leverandør af betonelementer: Oranje Beton.

 

Gårdrummene langs Valløesgade

Inden vandet lander i Klimaparken, løber det dog først længere oppe gennem en vandkorridor, som kanter sig gennem grønne gårdrum mellem Østerbo Boligforenings boligblokke. Vandkorridorens vej går gennem tre store gårdrum, der er forbundet under vejen med underjordiske rør. Vandkorridoren er skabt af kanalelementer fra Oranje Beton.

Vandkorridoren løber fra Rødkildevej gennem tre store gårdrum inden den ender i Klimaparken. Illustration: LABLAND.

Ligesom i Klimaparken er regnvandet i gårdrummene heller ikke gemt af vejen. En hakket kanal, der løber midt gennem de grønne gårdrum, er karakteristisk for tre af boligforeningens uderum.

Vandkooridoren som løber gemmen de tre gårdrum. Oranje Beton har fremstillet elementerne.

Arkitekt Aron Thorsén fra LABLAND fortæller om kanalen:

”Kanalerne går midt igennem gårdrummet af praktiske årsager. Kanalerne skulle nemlig gå meget dybt i forhold til det eksisterende terræn, så for at vi kunne afvikle terrænet på begge sider af kanalerne, blev de placeret i midten.”

Løsningen med kanalelementerne har altså givet mulighed for at udnytte gårdrummenes kvadratmeter, så der også blev plads til bænke, gyngestativ og lignende. Kanalelementerne er en synliggørelse af vandvejen. Kanalerne leder regnvandet fra Rødkildevej gennem gårdrummene inden det ender i Klimaparken og til sidst i fjorden.

Vandet ledes under vejen.

Vandkooridoren løber gennem gårdrummene.

Vandkooridoren afslutning i gårdrummene. Vandet løber videre i Klimaparken, inden det til sidst ender i Vejle Fjord.

Opsummering

Hele klimatilpasningsprojektet, der i alt består af seks delprojekter, hvoraf de to er beskrevet her, er lavet som et medfinansieringsprojekt. Vejle Spildevand har således betalt 75 % og Vejle Kommune 25 % af projektet.

Prisen for at udføre klimatilpasningsprojektet er ca. 1/4 af prisen for et traditionelt projekt med større rør og underjordiske bassiner. Ud over udgifter til klimatilpasningsprojektet har parterne haft andre omkostninger til følgeprojekter, bl.a. kloakseparering, rekreative elementer mv. for at øge brugsværdien, biodiversiteten og oplevelsen i området.

Finansieringen til selve klimatilpasningsprojektet udgør 47,1 mio. kr. fordelt med 35,3 mio. kr. fra Vejle Spildevand og 11,8 mio. kr. fra Vejle Kommune.

(Kilde: Klimaprojektet Østbyen – Et samarbejde mellem Østerbo Boligforening, Vejle Spildevand og Vejle Kommune)

Kontakt for mere information

Jørgen Dau
Salgschef
+45 4523999408

Se referencer

Tommy Troelsens Park i Vejle
Hvide betonelemeneter